3. - 7. September - Alcatraz, Go Cars, Forlystelser og Hjemtur!

Så behøves i ikke at vente længere :o)

Efter at have været "offline" et par dage, er vi nu klar igen med at lægge lidt ud af vores oplevelser, denne gang for en 4 dages periode.

Filmen "Alcatraz" med Clint Eastwood er en af Martin's yndlingsfilm, og derfor var et besøg på det rigtige Alcatraz selvfølgelig et must-see, nu hvor vi var i byen.

Vi havde købt billetter til aftenturen, da den ifølge selskabet ville indeholde ting, som ikke var muligt på de andre tidspunkter i løbet af dagen.

Båden afgik kl. 18.50, så aftenen var ved at trække sig på, men det var nu dejligt, for så var solen gået en smule ned, og den stegende hede havde lagt sig. I øjeblikket er det meget meget varmt i San Francisco, 30-35 grader hver dag, og det er ikke noget de er vant til her i byen, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på 20-25 grader højest om sommeren.

Alcatraz ligger kun 2km fra kysten, så sejlturen varede ikke længe, men vi fik skudt et par billeder af byen og Golden Gate, flot syn i aftensolens skær.

For dem af jer der ikke kender Alcatraz, kan vi fortælle at det er et nedlagt fængsel, som fra i starten af 1940'erne til midt i 60'erne fungerede som det hårdeste fængsel man kunne udstå sin straf i. Mottoet for Alcatraz lyder således "Break the rules, and you will go to prison" "Break the prison rules, and you will go to Alcatraz". Selvsagt et fængsel for de hårde hunde, og i flæng kan nævnes Al "Scarface" Capone, "Machine Gun" Kelly & Robert Straud, også kaldet "Birdman"

Vi lagde til på øen, og herfra gik vi i samlet flok med et par guider rundt for at se den første udvendige del af Alcatraz.

Vi fik efter endt guidet tur, en slags walkman på hovedet, og herfra fulgte man fængslet rundt på en indtalt tur. Turen er faktisk indtalt af gamle fanger og fængselsbetjente, og det gjorde det hele lidt mere oplevelsesrigt, da de jo har prøvet på egen krop hvad det vil sige at være spærret inde i verdens, dengang, mest sikre fængsel. Betjentene boede på øen med deres familier i lejligheder uden for fængselmurerne, mens deres børn hver dag blev fragtet til skole med båden over til San Francisco.

Hvis man har set filmen om Alcatraz, kan man hurtigt fornemme den dunkle stemning som ligger over fængslet. Bittesmå celler, konstant overvågning, og umenneskelige vilkår var hverdagskost for de indsatte i dette fængsel.

Intet fængsel uden flugtforsøg. Og Alcatraz slipper heller ikke, selvom de proklamerede med at være verdens sikreste fængsel.

Første flugtforsøg resulterede i 2 dræbte betjente og 5 fanger. Fangerne blev opdaget midt i forsøget, og tilfangetog de to betjente, som de senere skød, efter at have været i ildkamp med de øvrige betjente i over et døgn.

Det mest kendte flugtforsøg udspillede sig således. 3 fanger havde ved hjælp af skeer fået gravet hul i celle væggen, et projekt som menes at have taget et år at udføre, nøje planlagt mht. kordination af fængselsbetjente og deres færden rundt på gangene.

Ikke alene gravede disse 3 fanger sig fri, de snød også betjentene på det groveste, da de ved hjælp af forskellige materialer, havde fået kontrueret hoveder med fuldt malede ansigter, som skulle narre betjentene til at tro at de lå og sov trygt i deres seng.

Efter at have gravet sig ud, kravlede de via afløbsrørerne op på taget og herfra ned til vandet, hvor de brugte nogle regnslag til at flyde på, de små 2 km ind til San Francisco. Sagen er den dag idag stadig uopklaret, da man aldrig har fundet fangerne, men kun deres tøj og rekvisetter til at flygte med. Nogle mener at de er druknet i det iskolde vand, som sjældent når temperaturer over 15 grader, og andre mener at de er nået i land og herefter stukket af til sydamerika, hvor de uden problemer ville kunne gemme sig. Mysteriet lever endnu, og det gør det kun mere spændende at besøge dette historiske sted.

Vi droppede dog tilbuddet om overnatning i hotel gitterly og tog båden tilbage til San Francisco, hvor vi endnu engang mæskede os i den dejlige mad som bliver serveret på Hard Rock Cafe.

Fredag, kun to dage tilbage, så de sidste steder skulle besøges inden turen atter går hjemad.

Vi havde på internettet set en sjov lille gadebil, som man kunne leje, og via gps blev man guidet rundt i byens gader, med tekst og tale fra bilens indbyggede højtalere.

Flere forskellige ruter kunne vælges, korte som lange, så det solen atter engang bankede derudaf, valgte vi at tage den lange tur på 4 timer rundt i og omkring San Francisco, for at få lidt indsigt i dens historie.

Vi kom blandt andet forbi Golden Gate endnu engang, som er noget helt specielt!

Martins entusiasme vises på billedet nedenunder. Topfart på 55km/t fik den lille gule racer til at sno sig ned af de stejle veje og omvendt måtte den kravle op af de stejle bakker, når vores kropsvægt var ved at slå motoren ihjel.

Billedet nedenunder viser en af San Francisco's mange strande, og her på denne strand har indianerfolket, som lever i bedste velgående, taget deres indtog i form af en masse flotte figurer, som skal signalere til søfolket at de nu er på vej ind i "Indianer-land"

Bilen tog os en tur forbi et glimt af Danmark, en flot blomsterhave med en gammel mølle i baggrunden.

San Francisco's tunge trafik og høje forurening kan godt være trættende i længden, så at få lov at nyde lidt af den grønne natur var skønt. Videre på vejen slog vi et smut forbi Japenese Tea Garden, en lille have hvor man kan sætte sig ned og få sig en kop beroligende grøn the, og nyde den flotte japanske have arkitektur.

Herefter kørte vi en tur til Haight & Asbury, et fristed for de franciskanere, som ønsker at udtykke sig på en alternativ måde med masser af farver, peace, love osv :-) En stor del af San Francisco's homoseksuelle befolkning bor også her.

Da vi endelig kom "I mål" var vi sjovt nok endnu engang godt sultne, og derfor fik vi os en lokal delikatesse, da vi spiste store krabber på den lokale fiskerestaurant ved Fishermans Wharf.

Aftenen gik som sædvanlig med en tur i biografen. Vi har ikke været særligt "Party aktive" på vores ferie, men da vi for det meste har skulle køre i bil dagen efter har vi holdt os i skindet.

Lørdag. Sidste dag inden hjemrejse. Og det skulle "fejres" på behørigt vis.

Derfor tog vi en tur til Six Flags Discovery Kingdom. En stor forlystelses park som ligger lidt nord for San Francisco, i en lille by ved navn Vallejo.

Det er faktisk lidt af en multipark, da den både har shows, rutsjebaner og dyreliv.

Da vi kom ind blev mødt vi af denne forlystelse ved første øjekast.

Vi blev enige om at den måtte da prøves, selvom den så noget vild ud.

Desværre har vi ingen billeder af vores ansigtsudtryk efter turen, men Martin var ligbleg i hovedet og var helt sikkert klar over at han ikke skulle op i den igen foreløbigt. En lille sjov ting ved disse forlystelser er, at når folk har været oppe og køre, og kommer tilbage til start, så klapper personale og de andre kø gæster af en, det må være noget særligt at køre disse vilde rides herovre :-)

En videre tur rundt i parken bragte os bla. tæt på sommerfugle, giraffer, hvide tigre, delfiner, pingviner, spækhuggere og løver. Stor oplevelse!

Det er længe siden vi har været i "zoologisk have" så det var et sjovt syn at møde alle de store flotte dyr.

Da vi havde fået nok af vilde forlystelser og amerikaniserede shows, hvor stemningen bringes til kogepunktet på ingen tid, besluttede vi os for at køre hjem i den dertil 1 dags lejede Ford Mustang Cabriolet. Lige inden vi gik ud så vi en forlystelse der havde sat sig fast i noget der minder om 60-70 meters højde, så det var nok meget godt timet at vi skulle hjemad. :)

Vel hjemme, godt trætte efter en lang dag i bagende sol, kunne vi ikke andet end at slutte aftenen af med en storfilm på et stort lærred.

I USA har man såkaldte "IMAX" biografer, hvilket betyder, at skærm, lyd og billede er helt i top, det største og ypperste inden for biografer. Og selvom vi begge havde set filmen på plakaten, så skader det vel ikke at se den igen. Batman - The Dark Knight blev vist og jo, det var en kæmpe skærm, kanon lyd, og mega sal. Imperial, læg dig, det her er sagen :)

Efter filmen skulle Martin se om han kunne vinde endnu en Ipod, men forsøget mislykkedes, trods vi var 100% på at han ramte rigtigt på stopknappen. Man kan ikke have held i spil hver gang jo :-)

Søndag - Vi tager hjem.

Så er det slut, desværre på den ene måde, og dejligt på den anden måde.

Det har været en utroligt spændende og fed tur på alle tænkelige måder. Vi har set alle folkelag, fra jetsettet i Miami og Beverly Hills, til slummet i San Francisco med tiggere og narkomaner på mange gadehjørner. Alt er stort herovre, overdimensioneret, men folk er venlige og tager det med et smil når sproget driller eller de mange mærkelige mønter skal tælles sammen.

Vi er ikke i tvivl om at næste gang en stor tur skal udleves, så bliver det USA igen. Landet er jo så stort, og man på en måned kun når at se en brøkdel af, hvad det har at byde på. Vi glæder os nu til at komme hjem til vores egne senge, dansk mad og mælk. 10 forskellige hoteller og alle madkulturer har vi prøvet. Selvom vi ikke har overrendt div. fast food restauranter, er vi dog helt enige om at den står på mad fra de danske gryder det næste lange stykke tid.

Vi håber, i har nydt vores blog og har fået noget særligt ud af at læse om vores rejse. Det er svært at samle så mange oplevelser og indtryk på et og samme sted. Omkring 2050 billeder og videoer har vi sammenlagt taget og filmet, men mindre kan ikke gøre det når så mange historiske steder er blevet besøgt, og hverdagens sjove øjeblikke har skulle foreviges.

Tak for denne gang, vi ses snart derhjemme.

De kærligste hilsener fra Martin & Katarina :-)

PS: Et par videoer skal der også til og her har i lidt fra de sidste par dage i SF.

1.+2. September - Selve dagen & dagen derpå.

Efter at have fået lidt mere end en time på øjet af gangen, stod vi op til Labor day.

Biler er der ikke særlig meget brug for i San Francisco, da de fleste steder gå afstand fra hinanden. Vi tog dog vores egen bil, som senere på dagen alligevel skulle returneres til udlejningsstedet. Smukt sommervejr først i September, satte en perfekt kulisse til dagen. Vi kørte mod Golden Gate Bridge, San Franciscos store varemærke, kendt af stort set alle, da den figurerer meget ofte i film og tv. Selve broen er 2,7km lang og fra top til tå 228m høj. Den er ikke kendt for sin længde, men helt klart for sin orange/røde farve der kaster en flot glans over det meget smukke San Francisco Bay Area.

Efter endt tur satte vi kursen mod lufthavnen, hvor bilen skulle afleveres. Da det koster mellem 40 og 60 dollar, svarende til 200-300kr at parkere bilen pr. dag, kunne vi ligeså godt aflevere den lidt før end planlagt. Da det hele var afleveret og opgjort, fandt vi hurtigt ud af at vi kunne komme til downtown igen for 10$ med BART, det amerikansk metro system, istedet for 60$ i en taxi.

Lidt aktivitet satte røre i maven på os begge, og tilbage i downtown fandt vi en ærke amerikansk diner, ved navn Lori's. Anbefalet hjemmefra af FDM, gik vi ind og satte os og fik et ægte amerikansk frokostmåltid, med hvad der nu hører sig til af store burgere, hvidløgspomfritter og store soda's.

Efter at have slentret lidt op og ned af de stejle gader, fandt vi ved et tilfælde en biograf, og dette kan vi begge ikke rigtig stå for, så vi måtte ind og købe et par billetter til aftenens forestilling "Death Race" som først har premiere til oktober/november i DK. Det er faktisk ikke så svært at se filmene uden undertekster, for efter 3½ uge er man vant til at høre sproget hele tiden, og filmene bliver derfor mere forståelige.

Golden Gate er ikke det eneste som gør San Francisco berømt til daglig. Byen har et meget omspændende musik-liv, og på mange barer og restauranter spilles der live hver eneste aften. Jazz er meget populært, og inden filmens start tog vi en tur på en jazz restaurant hvor de lokale helte spillede et par melodier for fulde huse, da det jo trods alt var Labor Day.

Vi tog en tur med sporvognen op for at se Lombard Street, den mest krogede gade i verden siges det. Med sine 8 hårnåle sving og en stigning på 18% krænger bilerne sig igennem, mens spadserende kan se udover de utroligt flotte anlagte blomsterbede som ligger i hvert sving.

Godt man ikke skal tage den tur på cykel! Faktisk er det ikke den stejleste gade i byen, den ligger to blokke mod syd fra Lombard St. og har en stigning på 31%, så kom bare an Team CSC!

Vi drog en tur ned mod North Beach, som huser en snert af italiensk charme, med små fortovs restauranter og delikatesse butikker. Et rigtig hyggeligt kvarter, som gerne måtte overføre lidt af sin charme til det kvarter vi bor i :)

Da eftermiddagen var ved at være gået, tikkede en sms ind på Martins telefon fra en kollega, at de nu var landet i San Francisco. En aftale blev sat, så frokost står på menukortet imorgen, samt videregivelse af gode råd.

Faktisk har det været meget småt med danskere som vi har mødt, samlet set over 3½ uge kan de tælles på et sæt hænder.

Hvad der er med amerikanske biografer og os ved vi ikke, men aftenen går ligesom lidt lettere når der kører en spillefilm henover skærmen. Så endnu engang satte vi os tilrette i de lækre biograf sæder med ekstra benplads og vippefunktion, og så filmen Tropic Thunder. En biograf billet koster mellem 8-10$, så det er også noget billigere herovre, og så er der næsten heller ingen mennesker i biografen om aftenen, da alle film herovre er inddelt efter alder og derfor må teenagere til og med 18år ikke gå i biffen alene uden en voksen eller ihvertfald 21+.



Aftenen sluttede af på fornøjelig vis, da Martin lige skulle prøve at vinde en gadget på en spillemaskine, og efter 3 forsøg kom der en Ipod Nano ud, ganske godt gået for 15$ da en sådan koster fra 149$ og opefter i butikkerne.

Vi ses igen når oplevelserne er kommet til os igen.

Martin og Katarina

29-31. August - Labor Day Weekend...

Så bliver der holdt lang weekend i US.

Fra første mandag i Septemper hvert år afholdes "Labor day" De amerikanske arbejderes kampdag, lidt ala 1. Maj i Danmark. Det vender vi tilbage med lidt senere.

Igen har vi været på farten, og derfor har vi ikke lige fået opdateret bloggen som vi plejer.

Startskuddet gik fredag til Labor day weekend, da labor day i år falder på en mandag, og derfor giver amerikanerne en ekstra fridag. Dette bliver fejret på behørig vis, med nedsatte priser i butikker og supermarkeder, fest og farver i gaderne og en masse amerikanere der tager sig en mini ferie.

Fredag var vores sidste dag i Las Vegas, Sin City om nogen vil kalde det. Da vi gerne ville have den sidste lækre ørkensol med, startede vi derfor dagen ud med en kølig dukkert i poolen. Der er nu ikke noget så skønt som 40 grader lige fra morgenstunden.

Da solen atter engang blev for varm, vendte vi snuden mod Premium Outlets, en stor shopping arkade med alle mærker, billigere som dyre, for at se om vi kunne score nogle gode rabatter. Det lykkedes Katarina at finde en dejlig vinterjakke til en billig penge, man har jo lov at tænke langsigtet engang imellem.

Som aftenen skred frem, begyndte vi at trække i det pænere tøj. Vi havde som før skrevet bestilt bord i Top of the world, restauranten på toppen af The Stratosphere Hotel.

Vi ankom til restauranten i god tid, da vi havde planlagt et besøg på deres casino inden maden. Dette viste sig at være en god idé, da lykken endnu engang smilede til os og næsten 300$ blev vundet sammenlagt af os begge.

Restauranten ligger som sagt på toppen af hotellet, og derfor skal man med elevator op, hvis ikke man vil ha ondt i benene. Elevatoren kører dig de 243m op på bare 30 sek, og det kan mærkes på trykken i ørene, ret vildt!

Restauranten var imponerende udsmykket, og udsigten over Las Vegas kan ikke beskrives i ord, det skal opleves, vi har aldrig set lignende ihvertfald. Ikke nok med at man spiser en kvart kilometer over jordens flade, restauranten roterer ligeledes hele tiden, og på en time og tyve minutter når man alle 360 grader rundt. Man lægger faktisk ikke mærke til at den roterer, dog skal man være opmærksom på ens nummerede bås hvis man skal ud under middagen, for den er ikke at finde det samme sted, som da man forlod den :-)

Maden var udsøgt, en 3 retters menu bestående af krabbesuppe til forret, chatau briand til hovedret og sidst, en isdessert, hvor isen var overtrukket med chokolade, fyldt med hindbær mousse, og så vanille sauce, det var fantastisk.

Vi sluttede af med at tage en tur rundt i byen for at se de sidste par hoteller, hvilket førte os en tur til Egypten, New York, og til sidst et møde med Elvis og Marilyn Monroe.

Det har været super sjovt at være i Las Vegas, en by der aldrig falder hen, men kører i et 24-timers cirkus evig altid. En stor anbefaling til alle der besøger dette land.

Det blev Lørdag, og det betød videre turen. Næste stop hedder San Francisco, dog med et hvil undervejs eftersom dette er en tur på 950km, eller godt og vel 11 timers kørsel med stop undervejs.

Vi drog afsted ved middag, da vi ikke lige kunne få snøvlet os sammen til at køre. Det dejlige sommervejr trak stadig i os, men da vi skulle til at køre, begyndte skyerne at flyde ind over Vegas, så det var heldigt timet. Vi havde ikke besluttet os for om vi skulle se noget undervejs, så det blev en meget improviseret tur. Vi slog dog vejen forbi en gammel spøgelseby, Calico Ghost Town, som ligger i Barstow, en større by syd for Las Vegas. Calico er en gammel mineby, men da guld og sølvgraverne havde tømt den for værdi, blev den lagt øde hen, og idag bor der kun få mennesker i byen. Nogle bygninger er bevaret fra oprindelig tid, mens andre har fået flere moderniseringer. Der herskede dog en hyggelig western stemning, alle pengene værd.

Herefter gik turen videre mod nordvest, en ikke speciel oplevelsesrig tur, men vi skulle jo også bare derudaf. Vi fik dog fanget en "åben" kirkegård midt ude i ørkenen samt en flot solnedgang.

Da vi ved solnedgang havde kørt 600 udaf de 950km, besluttede vi os for at vi ligeså godt kunne tage det sidste træk helt til San Francisco, for så var vi fri for at skulle ud på endnu en længere tur imorgen søndag. Ved 22' tiden, 10½ time efter afgang, ankom vi endelig til det hotel, som vi søndag skulle indlogeres på. Trafikken i San Francisco er vanvittig, med gader så skrå som var de lodrette og billister, cyklister, fodgængere og sporvogne overalt! Der var heldigvis Valet Parking tilknyttet hotellet, så vi plantede bilen midt ude på gaden og lod chaufføren overtage det sure job at parkere den. San Francisco kan ikke anbefales som en bil venlig by ihvertfald.

Søndag morgen snuede vi den til langt op af formiddagen, den lange køretur havde helt klart sat sig i bentøjet, selvom fart pilot og automat gear hjælper en del på det komfortmæssige. Inden afgang fra hotellet skulle vi lige lave lidt research af byen. Turen skulle i første omgang gå til Fishermans Wharf, San Franciscos havn/bugt, hvor alle guidede ture og både ligger til lands. Det lykkedes os dog at fare vild med det samme vi havde forladt hotellet, så vi endte i et kvarter der ikke kan betegnes som anbefalelses værdigt. Vi fandt dog hurtigt ud igen, og vi endte efter lidt spadsering ved San Francisco Information Center, en stor plads hvorfra div. sporvogne, busser og metroer afgår. Efter anbefaling fra andre købte vi os et ugekort til deres cable-cars (sporvogne) som kører op og ned af de enormt stejle bakker.

Vi gik os en tur ned af Fishermans Wharf, som er længere end man egentlig tror, men frisk luft og motion har jo aldrig skadet. Undervejs fik vi skudt et par billeder af gøglere, skibe og anderledes transportmuligheder i denne storby.

Da vi nåede til Pier 39, som er den mest berømte del af Fishermans Wharf, var det en sjovt syn der mødte os. Midt imellem hundrevis af mennesker, slangede der sig ligeså mange søløver tæt på land. Livet under vundet er enormt i bugten, og det tiltrækker mange fisk. Søløver bliver tiltrukket af fisk, og så har vi balladen :-) Det var et ret sjovt syn at de de store søløver kaste sig rundt i vandet, som naturen har skabt dem uden oplæring af mennesker. Det var flot. Til sidst i bloggen ligger en video af søløverne i aktion.

Videre mod enden af promenaden rendte vi ind i et akvarium, som var ganske flot, med mange forskellige fisk, hajer, rokker osv. Vi fik endda lov til at røre en baby haj og baby rokke, da de ikke er specielt skadelige når de er små.



Da vi var ved at være trætte i benene efter 6 timers spadsering fortrak vi til hotellet, hvor en lille lur var på sin plads inden vi igen skulle finde lidt godt til maven. Aftenens besøg gik til China Town, som faktisk er det sted i verden, der har flest asiatere boende udover i Asien selvfølgelig.
Maden var god, servicen elendig, men man kan jo ikke være heldig hver gang.

Vi håber at i stadig følger med, denne blog blev ret lang, men 3 dage fylder også meget når man er i landet fuld af oplevelser.

Hej Hej :)

Martin og Katarina