tirsdag den 2. september 2008

1.+2. September - Selve dagen & dagen derpå.

Efter at have fået lidt mere end en time på øjet af gangen, stod vi op til Labor day.

Biler er der ikke særlig meget brug for i San Francisco, da de fleste steder gå afstand fra hinanden. Vi tog dog vores egen bil, som senere på dagen alligevel skulle returneres til udlejningsstedet. Smukt sommervejr først i September, satte en perfekt kulisse til dagen. Vi kørte mod Golden Gate Bridge, San Franciscos store varemærke, kendt af stort set alle, da den figurerer meget ofte i film og tv. Selve broen er 2,7km lang og fra top til tå 228m høj. Den er ikke kendt for sin længde, men helt klart for sin orange/røde farve der kaster en flot glans over det meget smukke San Francisco Bay Area.


Efter endt tur satte vi kursen mod lufthavnen, hvor bilen skulle afleveres. Da det koster mellem 40 og 60 dollar, svarende til 200-300kr at parkere bilen pr. dag, kunne vi ligeså godt aflevere den lidt før end planlagt. Da det hele var afleveret og opgjort, fandt vi hurtigt ud af at vi kunne komme til downtown igen for 10$ med BART, det amerikansk metro system, istedet for 60$ i en taxi.

Lidt aktivitet satte røre i maven på os begge, og tilbage i downtown fandt vi en ærke amerikansk diner, ved navn Lori's. Anbefalet hjemmefra af FDM, gik vi ind og satte os og fik et ægte amerikansk frokostmåltid, med hvad der nu hører sig til af store burgere, hvidløgspomfritter og store soda's.

Efter at have slentret lidt op og ned af de stejle gader, fandt vi ved et tilfælde en biograf, og dette kan vi begge ikke rigtig stå for, så vi måtte ind og købe et par billetter til aftenens forestilling "Death Race" som først har premiere til oktober/november i DK. Det er faktisk ikke så svært at se filmene uden undertekster, for efter 3½ uge er man vant til at høre sproget hele tiden, og filmene bliver derfor mere forståelige.

Golden Gate er ikke det eneste som gør San Francisco berømt til daglig. Byen har et meget omspændende musik-liv, og på mange barer og restauranter spilles der live hver eneste aften. Jazz er meget populært, og inden filmens start tog vi en tur på en jazz restaurant hvor de lokale helte spillede et par melodier for fulde huse, da det jo trods alt var Labor Day.


Vi tog en tur med sporvognen op for at se Lombard Street, den mest krogede gade i verden siges det. Med sine 8 hårnåle sving og en stigning på 18% krænger bilerne sig igennem, mens spadserende kan se udover de utroligt flotte anlagte blomsterbede som ligger i hvert sving.


Godt man ikke skal tage den tur på cykel! Faktisk er det ikke den stejleste gade i byen, den ligger to blokke mod syd fra Lombard St. og har en stigning på 31%, så kom bare an Team CSC!

Vi drog en tur ned mod North Beach, som huser en snert af italiensk charme, med små fortovs restauranter og delikatesse butikker. Et rigtig hyggeligt kvarter, som gerne måtte overføre lidt af sin charme til det kvarter vi bor i :)



Da eftermiddagen var ved at være gået, tikkede en sms ind på Martins telefon fra en kollega, at de nu var landet i San Francisco. En aftale blev sat, så frokost står på menukortet imorgen, samt videregivelse af gode råd.

Faktisk har det været meget småt med danskere som vi har mødt, samlet set over 3½ uge kan de tælles på et sæt hænder.

Hvad der er med amerikanske biografer og os ved vi ikke, men aftenen går ligesom lidt lettere når der kører en spillefilm henover skærmen. Så endnu engang satte vi os tilrette i de lækre biograf sæder med ekstra benplads og vippefunktion, og så filmen Tropic Thunder. En biograf billet koster mellem 8-10$, så det er også noget billigere herovre, og så er der næsten heller ingen mennesker i biografen om aftenen, da alle film herovre er inddelt efter alder og derfor må teenagere til og med 18år ikke gå i biffen alene uden en voksen eller ihvertfald 21+.



Aftenen sluttede af på fornøjelig vis, da Martin lige skulle prøve at vinde en gadget på en spillemaskine, og efter 3 forsøg kom der en Ipod Nano ud, ganske godt gået for 15$ da en sådan koster fra 149$ og opefter i butikkerne.

Vi ses igen når oplevelserne er kommet til os igen.

Martin og Katarina

Ingen kommentarer: