Så behøves i ikke at vente længere :o)
Efter at have været "offline" et par dage, er vi nu klar igen med at lægge lidt ud af vores oplevelser, denne gang for en 4 dages periode.
Filmen "Alcatraz" med Clint Eastwood er en af Martin's yndlingsfilm, og derfor var et besøg på det rigtige Alcatraz selvfølgelig et must-see, nu hvor vi var i byen.
Vi havde købt billetter til aftenturen, da den ifølge selskabet ville indeholde ting, som ikke var muligt på de andre tidspunkter i løbet af dagen.
Båden afgik kl. 18.50, så aftenen var ved at trække sig på, men det var nu dejligt, for så var solen gået en smule ned, og den stegende hede havde lagt sig. I øjeblikket er det meget meget varmt i San Francisco, 30-35 grader hver dag, og det er ikke noget de er vant til her i byen, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på 20-25 grader højest om sommeren.
Alcatraz ligger kun 2km fra kysten, så sejlturen varede ikke længe, men vi fik skudt et par billeder af byen og Golden Gate, flot syn i aftensolens skær.
For dem af jer der ikke kender Alcatraz, kan vi fortælle at det er et nedlagt fængsel, som fra i starten af 1940'erne til midt i 60'erne fungerede som det hårdeste fængsel man kunne udstå sin straf i. Mottoet for Alcatraz lyder således "Break the rules, and you will go to prison" "Break the prison rules, and you will go to Alcatraz". Selvsagt et fængsel for de hårde hunde, og i flæng kan nævnes Al "Scarface" Capone, "Machine Gun" Kelly & Robert Straud, også kaldet "Birdman"
Vi lagde til på øen, og herfra gik vi i samlet flok med et par guider rundt for at se den første udvendige del af Alcatraz.
Vi fik efter endt guidet tur, en slags walkman på hovedet, og herfra fulgte man fængslet rundt på en indtalt tur. Turen er faktisk indtalt af gamle fanger og fængselsbetjente, og det gjorde det hele lidt mere oplevelsesrigt, da de jo har prøvet på egen krop hvad det vil sige at være spærret inde i verdens, dengang, mest sikre fængsel. Betjentene boede på øen med deres familier i lejligheder uden for fængselmurerne, mens deres børn hver dag blev fragtet til skole med båden over til San Francisco.
Hvis man har set filmen om Alcatraz, kan man hurtigt fornemme den dunkle stemning som ligger over fængslet. Bittesmå celler, konstant overvågning, og umenneskelige vilkår var hverdagskost for de indsatte i dette fængsel.
Intet fængsel uden flugtforsøg. Og Alcatraz slipper heller ikke, selvom de proklamerede med at være verdens sikreste fængsel.
Første flugtforsøg resulterede i 2 dræbte betjente og 5 fanger. Fangerne blev opdaget midt i forsøget, og tilfangetog de to betjente, som de senere skød, efter at have været i ildkamp med de øvrige betjente i over et døgn.
Det mest kendte flugtforsøg udspillede sig således. 3 fanger havde ved hjælp af skeer fået gravet hul i celle væggen, et projekt som menes at have taget et år at udføre, nøje planlagt mht. kordination af fængselsbetjente og deres færden rundt på gangene.
Ikke alene gravede disse 3 fanger sig fri, de snød også betjentene på det groveste, da de ved hjælp af forskellige materialer, havde fået kontrueret hoveder med fuldt malede ansigter, som skulle narre betjentene til at tro at de lå og sov trygt i deres seng.
Efter at have gravet sig ud, kravlede de via afløbsrørerne op på taget og herfra ned til vandet, hvor de brugte nogle regnslag til at flyde på, de små 2 km ind til San Francisco. Sagen er den dag idag stadig uopklaret, da man aldrig har fundet fangerne, men kun deres tøj og rekvisetter til at flygte med. Nogle mener at de er druknet i det iskolde vand, som sjældent når temperaturer over 15 grader, og andre mener at de er nået i land og herefter stukket af til sydamerika, hvor de uden problemer ville kunne gemme sig. Mysteriet lever endnu, og det gør det kun mere spændende at besøge dette historiske sted.
Vi droppede dog tilbuddet om overnatning i hotel gitterly og tog båden tilbage til San Francisco, hvor vi endnu engang mæskede os i den dejlige mad som bliver serveret på Hard Rock Cafe.
Fredag, kun to dage tilbage, så de sidste steder skulle besøges inden turen atter går hjemad.
Vi havde på internettet set en sjov lille gadebil, som man kunne leje, og via gps blev man guidet rundt i byens gader, med tekst og tale fra bilens indbyggede højtalere.
Flere forskellige ruter kunne vælges, korte som lange, så det solen atter engang bankede derudaf, valgte vi at tage den lange tur på 4 timer rundt i og omkring San Francisco, for at få lidt indsigt i dens historie.
Vi kom blandt andet forbi Golden Gate endnu engang, som er noget helt specielt!
Martins entusiasme vises på billedet nedenunder. Topfart på 55km/t fik den lille gule racer til at sno sig ned af de stejle veje og omvendt måtte den kravle op af de stejle bakker, når vores kropsvægt var ved at slå motoren ihjel.
Billedet nedenunder viser en af San Francisco's mange strande, og her på denne strand har indianerfolket, som lever i bedste velgående, taget deres indtog i form af en masse flotte figurer, som skal signalere til søfolket at de nu er på vej ind i "Indianer-land"
Bilen tog os en tur forbi et glimt af Danmark, en flot blomsterhave med en gammel mølle i baggrunden.
San Francisco's tunge trafik og høje forurening kan godt være trættende i længden, så at få lov at nyde lidt af den grønne natur var skønt. Videre på vejen slog vi et smut forbi Japenese Tea Garden, en lille have hvor man kan sætte sig ned og få sig en kop beroligende grøn the, og nyde den flotte japanske have arkitektur.
Herefter kørte vi en tur til Haight & Asbury, et fristed for de franciskanere, som ønsker at udtykke sig på en alternativ måde med masser af farver, peace, love osv :-) En stor del af San Francisco's homoseksuelle befolkning bor også her.
Da vi endelig kom "I mål" var vi sjovt nok endnu engang godt sultne, og derfor fik vi os en lokal delikatesse, da vi spiste store krabber på den lokale fiskerestaurant ved Fishermans Wharf.
Aftenen gik som sædvanlig med en tur i biografen. Vi har ikke været særligt "Party aktive" på vores ferie, men da vi for det meste har skulle køre i bil dagen efter har vi holdt os i skindet.
Lørdag. Sidste dag inden hjemrejse. Og det skulle "fejres" på behørigt vis.
Derfor tog vi en tur til Six Flags Discovery Kingdom. En stor forlystelses park som ligger lidt nord for San Francisco, i en lille by ved navn Vallejo.
Det er faktisk lidt af en multipark, da den både har shows, rutsjebaner og dyreliv.
Da vi kom ind blev mødt vi af denne forlystelse ved første øjekast.
Vi blev enige om at den måtte da prøves, selvom den så noget vild ud.
Desværre har vi ingen billeder af vores ansigtsudtryk efter turen, men Martin var ligbleg i hovedet og var helt sikkert klar over at han ikke skulle op i den igen foreløbigt. En lille sjov ting ved disse forlystelser er, at når folk har været oppe og køre, og kommer tilbage til start, så klapper personale og de andre kø gæster af en, det må være noget særligt at køre disse vilde rides herovre :-)
En videre tur rundt i parken bragte os bla. tæt på sommerfugle, giraffer, hvide tigre, delfiner, pingviner, spækhuggere og løver. Stor oplevelse!
Det er længe siden vi har været i "zoologisk have" så det var et sjovt syn at møde alle de store flotte dyr.
Da vi havde fået nok af vilde forlystelser og amerikaniserede shows, hvor stemningen bringes til kogepunktet på ingen tid, besluttede vi os for at køre hjem i den dertil 1 dags lejede Ford Mustang Cabriolet. Lige inden vi gik ud så vi en forlystelse der havde sat sig fast i noget der minder om 60-70 meters højde, så det var nok meget godt timet at vi skulle hjemad. :)
Vel hjemme, godt trætte efter en lang dag i bagende sol, kunne vi ikke andet end at slutte aftenen af med en storfilm på et stort lærred.
I USA har man såkaldte "IMAX" biografer, hvilket betyder, at skærm, lyd og billede er helt i top, det største og ypperste inden for biografer. Og selvom vi begge havde set filmen på plakaten, så skader det vel ikke at se den igen. Batman - The Dark Knight blev vist og jo, det var en kæmpe skærm, kanon lyd, og mega sal. Imperial, læg dig, det her er sagen :)
Efter filmen skulle Martin se om han kunne vinde endnu en Ipod, men forsøget mislykkedes, trods vi var 100% på at han ramte rigtigt på stopknappen. Man kan ikke have held i spil hver gang jo :-)
Søndag - Vi tager hjem.
Så er det slut, desværre på den ene måde, og dejligt på den anden måde.
Det har været en utroligt spændende og fed tur på alle tænkelige måder. Vi har set alle folkelag, fra jetsettet i Miami og Beverly Hills, til slummet i San Francisco med tiggere og narkomaner på mange gadehjørner. Alt er stort herovre, overdimensioneret, men folk er venlige og tager det med et smil når sproget driller eller de mange mærkelige mønter skal tælles sammen.
Vi er ikke i tvivl om at næste gang en stor tur skal udleves, så bliver det USA igen. Landet er jo så stort, og man på en måned kun når at se en brøkdel af, hvad det har at byde på. Vi glæder os nu til at komme hjem til vores egne senge, dansk mad og mælk. 10 forskellige hoteller og alle madkulturer har vi prøvet. Selvom vi ikke har overrendt div. fast food restauranter, er vi dog helt enige om at den står på mad fra de danske gryder det næste lange stykke tid.
Vi håber, i har nydt vores blog og har fået noget særligt ud af at læse om vores rejse. Det er svært at samle så mange oplevelser og indtryk på et og samme sted. Omkring 2050 billeder og videoer har vi sammenlagt taget og filmet, men mindre kan ikke gøre det når så mange historiske steder er blevet besøgt, og hverdagens sjove øjeblikke har skulle foreviges.
Tak for denne gang, vi ses snart derhjemme.
De kærligste hilsener fra Martin & Katarina :-)
PS: Et par videoer skal der også til og her har i lidt fra de sidste par dage i SF.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar