Fra første mandag i Septemper hvert år afholdes "Labor day" De amerikanske arbejderes kampdag, lidt ala 1. Maj i Danmark. Det vender vi tilbage med lidt senere.
Igen har vi været på farten, og derfor har vi ikke lige fået opdateret bloggen som vi plejer.
Startskuddet gik fredag til Labor day weekend, da labor day i år falder på en mandag, og derfor giver amerikanerne en ekstra fridag. Dette bliver fejret på behørig vis, med nedsatte priser i butikker og supermarkeder, fest og farver i gaderne og en masse amerikanere der tager sig en mini ferie.
Fredag var vores sidste dag i Las Vegas, Sin City om nogen vil kalde det. Da vi gerne ville have den sidste lækre ørkensol med, startede vi derfor dagen ud med en kølig dukkert i poolen. Der er nu ikke noget så skønt som 40 grader lige fra morgenstunden.
Da solen atter engang blev for varm, vendte vi snuden mod Premium Outlets, en stor shopping arkade med alle mærker, billigere som dyre, for at se om vi kunne score nogle gode rabatter. Det lykkedes Katarina at finde en dejlig vinterjakke til en billig penge, man har jo lov at tænke langsigtet engang imellem.
Som aftenen skred frem, begyndte vi at trække i det pænere tøj. Vi havde som før skrevet bestilt bord i Top of the world, restauranten på toppen af The Stratosphere Hotel.
Vi ankom til restauranten i god tid, da vi havde planlagt et besøg på deres casino inden maden. Dette viste sig at være en god idé, da lykken endnu engang smilede til os og næsten 300$ blev vundet sammenlagt af os begge.
Restauranten ligger som sagt på toppen af hotellet, og derfor skal man med elevator op, hvis ikke man vil ha ondt i benene. Elevatoren kører dig de 243m op på bare 30 sek, og det kan mærkes på trykken i ørene, ret vildt!
Restauranten var imponerende udsmykket, og udsigten over Las Vegas kan ikke beskrives i ord, det skal opleves, vi har aldrig set lignende ihvertfald. Ikke nok med at man spiser en kvart kilometer over jordens flade, restauranten roterer ligeledes hele tiden, og på en time og tyve minutter når man alle 360 grader rundt. Man lægger faktisk ikke mærke til at den roterer, dog skal man være opmærksom på ens nummerede bås hvis man skal ud under middagen, for den er ikke at finde det samme sted, som da man forlod den :-)
Maden var udsøgt, en 3 retters menu bestående af krabbesuppe til forret, chatau briand til hovedret og sidst, en isdessert, hvor isen var overtrukket med chokolade, fyldt med hindbær mousse, og så vanille sauce, det var fantastisk.
Vi sluttede af med at tage en tur rundt i byen for at se de sidste par hoteller, hvilket førte os en tur til Egypten, New York, og til sidst et møde med Elvis og Marilyn Monroe.
Det har været super sjovt at være i Las Vegas, en by der aldrig falder hen, men kører i et 24-timers cirkus evig altid. En stor anbefaling til alle der besøger dette land.
Det blev Lørdag, og det betød videre turen. Næste stop hedder San Francisco, dog med et hvil undervejs eftersom dette er en tur på 950km, eller godt og vel 11 timers kørsel med stop undervejs.
Vi drog afsted ved middag, da vi ikke lige kunne få snøvlet os sammen til at køre. Det dejlige sommervejr trak stadig i os, men da vi skulle til at køre, begyndte skyerne at flyde ind over Vegas, så det var heldigt timet. Vi havde ikke besluttet os for om vi skulle se noget undervejs, så det blev en meget improviseret tur. Vi slog dog vejen forbi en gammel spøgelseby, Calico Ghost Town, som ligger i Barstow, en større by syd for Las Vegas. Calico er en gammel mineby, men da guld og sølvgraverne havde tømt den for værdi, blev den lagt øde hen, og idag bor der kun få mennesker i byen. Nogle bygninger er bevaret fra oprindelig tid, mens andre har fået flere moderniseringer. Der herskede dog en hyggelig western stemning, alle pengene værd.
Herefter gik turen videre mod nordvest, en ikke speciel oplevelsesrig tur, men vi skulle jo også bare derudaf. Vi fik dog fanget en "åben" kirkegård midt ude i ørkenen samt en flot solnedgang.
Da vi ved solnedgang havde kørt 600 udaf de 950km, besluttede vi os for at vi ligeså godt kunne tage det sidste træk helt til San Francisco, for så var vi fri for at skulle ud på endnu en længere tur imorgen søndag. Ved 22' tiden, 10½ time efter afgang, ankom vi endelig til det hotel, som vi søndag skulle indlogeres på. Trafikken i San Francisco er vanvittig, med gader så skrå som var de lodrette og billister, cyklister, fodgængere og sporvogne overalt! Der var heldigvis Valet Parking tilknyttet hotellet, så vi plantede bilen midt ude på gaden og lod chaufføren overtage det sure job at parkere den. San Francisco kan ikke anbefales som en bil venlig by ihvertfald.
Søndag morgen snuede vi den til langt op af formiddagen, den lange køretur havde helt klart sat sig i bentøjet, selvom fart pilot og automat gear hjælper en del på det komfortmæssige. Inden afgang fra hotellet skulle vi lige lave lidt research af byen. Turen skulle i første omgang gå til Fishermans Wharf, San Franciscos havn/bugt, hvor alle guidede ture og både ligger til lands. Det lykkedes os dog at fare vild med det samme vi havde forladt hotellet, så vi endte i et kvarter der ikke kan betegnes som anbefalelses værdigt. Vi fandt dog hurtigt ud igen, og vi endte efter lidt spadsering ved San Francisco Information Center, en stor plads hvorfra div. sporvogne, busser og metroer afgår. Efter anbefaling fra andre købte vi os et ugekort til deres cable-cars (sporvogne) som kører op og ned af de enormt stejle bakker.
Vi gik os en tur ned af Fishermans Wharf, som er længere end man egentlig tror, men frisk luft og motion har jo aldrig skadet. Undervejs fik vi skudt et par billeder af gøglere, skibe og anderledes transportmuligheder i denne storby.
Da vi nåede til Pier 39, som er den mest berømte del af Fishermans Wharf, var det en sjovt syn der mødte os. Midt imellem hundrevis af mennesker, slangede der sig ligeså mange søløver tæt på land. Livet under vundet er enormt i bugten, og det tiltrækker mange fisk. Søløver bliver tiltrukket af fisk, og så har vi balladen :-) Det var et ret sjovt syn at de de store søløver kaste sig rundt i vandet, som naturen har skabt dem uden oplæring af mennesker. Det var flot. Til sidst i bloggen ligger en video af søløverne i aktion.
Videre mod enden af promenaden rendte vi ind i et akvarium, som var ganske flot, med mange forskellige fisk, hajer, rokker osv. Vi fik endda lov til at røre en baby haj og baby rokke, da de ikke er specielt skadelige når de er små.
Da vi var ved at være trætte i benene efter 6 timers spadsering fortrak vi til hotellet, hvor en lille lur var på sin plads inden vi igen skulle finde lidt godt til maven. Aftenens besøg gik til China Town, som faktisk er det sted i verden, der har flest asiatere boende udover i Asien selvfølgelig.
Maden var god, servicen elendig, men man kan jo ikke være heldig hver gang.
Vi håber at i stadig følger med, denne blog blev ret lang, men 3 dage fylder også meget når man er i landet fuld af oplevelser.
Hej Hej :)
Martin og Katarina
