Neon reklamer og kæmpe casino hoteller.
Dette syn mødte os, efter at vi havde kørt den lange vej igennem Mojave ørkenen i Nevada, med en næsten ulidelig temperatur, der rundede over 40 grader. Iflg. TV som vi forstod det, satte de faktisk varmerekord igår med 109 fahrenheit, svarende til 42,9 grader, i skyggen!
Vi drog afsted fra Los Angeles tidligt da køreturen var næsten 5 timer lang. De store golde sletter viste tydeligt at der var tale om ørken, planteliv var der ihvertfald ikke meget af, men hvem eller hvad kan også overleve i sådan en varme.
Herovre er der langt mellem alting, og også tankstationerne og diverse steder at proviantere. Det fik vi at føle på egen krop, da vi hjemmefra kun fik provianteret med til det første måltid. Da vi er halvvejs beslutter vi os for at proviantere på ny, men da sker det skrækkelige, at vi simpelthen misser afkørslen til tankstationen, og næste stop er næsten 100km fremme. Godt vi havde husket at tanke bilen inden vi startede!
Vi ankom dog helskindet til hotellet, godt dehydreret men ved godt mod. Vi indlogerede os på Tropicana Express, et casino hotel for ældre og unge som ikke har mod på livet i Las Vegas, til meget billigere penge. Dette betød faktisk at vi for et par hundrede kroner ekstra kunne opgradere vores værelse til en suite med spabad og ren luksus, så det gjorde vi selvfølgelig :-)
Efter indlogering gik turen direkte til poolen, som stik imod forventning ikke var som alle de andre hotellers pool, denne var nemlig nedkølet og det var vi rigtig glade for!
At alle hoteller i spillebyerne har et tema gjorde sig også gældende på vores. Således havde de bygget en togbane hele vejen rundt om hotellet, med afgang hvert 15 min og 4 små stoppesteder. Her fik man en mulighed for at se, hvad der var at gøre godt med på hotellet.
Aftenen gik med spisning på et dejligt steakhouse og en forsmag på casino livet. Vi gik derfra med en betalt middag, så vi kunne ikke klage over noget.
Imorgen går turen videre mod Grand Canyon, hvor vi skal overnatte på en ranch beliggende tæt på Grand Canyon National Park, hvor vi tirsdag morgen skal flyve i helikopter.
Grunden til at vi først skriver nu er, at internettet på det ellers fine hotel i Laughlin ikke virkede, men i og vi klarer den jo nok ;)
Ha det godt derude og tak fordi i følger med!
Martin & Kate
Ingen kommentarer:
Send en kommentar