Og hvilken dag det var!
Alt gik galt... Sådan da.
Vi startede forholdsvis godt ud med at få en solid omgang morgenmad i Key Largo, inden turen gik til Miami Airport. Vi var i rigtig god tid, faktisk 4 timer før flyet lettede :)
Tiden gik i lufthavnen og frokosten blev indtaget. Da vi så skulle checke ind efter frokost får vi pludselig at vide, at vores bagage ikke kan nå at komme med flyet, da vi checker ind for sent. Dette er totalt uforståeligt da vi har checket afgangsskærmene ofte, og der endnu ikke havde stået noget om check in til vores fly. Udover dette fik vi så at vide, at vi havde præcis 15 min til at finde gaten, samt at komme om bord på flyet. Vorherre bevares! Fuld fart over feltet igennem lufthavnen, det var ligesom at se et afsnit af tv programmet Airline fra Luton Lufthavn. Fremme ved gaten, lige før de skulle til at kalde vores navne og så ind i flyet. Og herfra startede galskaben for alvor!
Vi skulle have fløjet 14.30 (amerikansk tid) men så startede problemerne. Først fik vi at vide at benzin pumpen til flyet var defekt og at de skulle kigge på problemet. Dette tog ihvertfald 2 timer før at de sagde god for den. Men problemer kommer sjældent alene. Så da vi tror alt er lutter glæde, får vi at vide, at hydrauliken ved hjulene også er i stykker, og derfor også skal gennemcheckes. Dette tager ydeligere 2,5 time, og vi er ved at være godt utålmodige. Det eneste de har tilbudt os indtil videre, er et glas lunkent vand, og så skulle vi ovenikøbet betale for maden i flyet, hvilken service!
Da vi så endelig får grønt signal fra teknikerne om, at nu virker både benzin pumpe og hydrauliken på hjulene, triller flyet ud på landingsbanen, klar til afgang. Vi spænder bæltet, sætter os godt til rette, for derefter at få meddelelsen om, at der er en fejlmeddelelse i cockpittet, om at hale roret er defekt, så flyet atter engang må vende tilbage til gaten for at blive repareret. Så blev folk for alvor tossede. Flere pakkede simpelthen deres ting sammen, og forlod flyet, for at finde et andet. Vores tålmodighed var også ganske opbrugt, men vi stod fast og blev i flyet.
Efter 6 lange timer ialt, var flyet endelig klar til at lette. Piloten undskyldte selvfølgelig mange gange, men det kan vi jo ikke bruge til så meget, når vi nu engang blev 6 timer forsinket. Men det er hvad der hører til når man nu engang flyver.
Vi er nu landet i San Francisco, har fået fat i vores lejebil og har også fundet hotellet med dertilhørende døgnåben restaurant.
Det har været en lang dag, uden specielt mange gode oplevelser, men vi vender stærkt tilbage imorgen, hvor vi sætter kursen mod Los Angeles. Vi har dog ikke besluttet os endnu for, hvor vi skal overnatte på denne tur, da den tager ca. 10 timer at køre langs Highway 1, den smukkeste køretur i det vestlige USA.
Vi ses ude i det blå!
Martin & Katarina
2 kommentarer:
hej Martin og Katarina
Sikke dog en oplevelse. I fik forhåbentlig bagagen med jer?
KH Mormor og Birthe
Hejsa :-)
Ja, vi fik heldigvis bagagen med os, den stod fint og ventede på os i San Francisco da vi endelig nåede frem, den var nemlig kommet med det andet fly som skulle være fløjet efter vores, men som nåede at flyve før os.
:)
Send en kommentar