torsdag den 21. august 2008

21. August - Store legedag :)

God aften alle sammen.

Vi har nu været væk fra lille Danmark i halvanden uges tid, og vi har allerede oplevet mere end vi havde forventet. Det er stadig super sjovt at rejse rundt i dette store land, hvor så mange forskellige seværdigheder og eksistenser huserer.

Idag gik turen til Universal Studios, Hollywood. Vi havde nøje planlagt denne dag hjemmefra, da vi gerne ville se flest mulige forlystelser.



Universal Studios er ikke som andre forlystelses parker. Her er intensionen nemlig, at folk skal lære og vide mere om Hollywood og det at lave film, end om en egentlig forlystelses park med rutschebaner og vandland. Dette lyder hurtigt kedeligt, men der tager i fejl. Det var virkelig en kæmpe oplevelse.

I løbet af de 9 timer som vi tilbragte i parken, kørte vi rundt blandt kulisserne til nogle af de største Hollywood film nogensinde. Heriblandt Apollo 13, King Kong, Jurassic Park og kæmpehittet war of the worlds som vi sluttede af med. Arbejdet bag de enorme kulisser, og somme tider hele byer der bliver bygget op, bare for at skyde 5 minutters film var meget imponerende.



Det næste billede vækker helt sikkert opsigt hos vores kvindelige læsere :)




For dem som ikke lige er med på noderne, kan vi fortælle at disse billeder stammer fra tv-serien "Desperate Housewives". Vejen hvor de desperate husmødre bor på hedder Wisteria Lane, og det er herfra vi har skudt et par fotos.

Efter rundturen så vi forskellige liveshows, såsom waterworld, en aktion forestilling hvor de ikke lagde skjul på at publikum ville blive ekstremt våde når deres jetski, motorbåde og et fly! kom susende gennem luften for at lande i vandet med et ordentligt plask! Herefter gik turen til The Simpsons, Shrek 4D, Terminator, The Mummy og Jurassic Park, sidst nævnte hvor man blev sat i store både, og så sejlede man ellers igennem en lang kanal, for til sidst at falde omkring 30 meter ned i frit fald.



Da dagen var ved at være omme og de fleste forlystelser var blevet besøgt, heraf nogle af dem flere gange, valgte vi at køre hjem på hotellet. Med en pizza i den ene hånd og lidt drikkevarer i den anden, valgte vi at blive på hotellet resten af aftenen.

Imorgen har vi ingen planer, så vi ser hvad dagen bringer for sig når solen atter står højt på himlen over Los Angeles, og varmer os igennem med de gennemsnitlige 30-35 grader.

Vi ses på bloggen!

/Katarina og Martin

Ingen kommentarer: