mandag den 25. august 2008

25. August - Laaangt ude på landet...

... Hvor er vi???

Endnu engang røg vi ud på en af de længere køreture idag.. Vi havde dog lært af lektien igår og provianteret rigeligt inden vi tog afsted.

Fra morgenstunden viste temperaturen 30 grader, så vi slog straks taget af og satte kurs mod Grand Canyon.



Sådanne ture kan være ret lange, når man passerer hundredevis af kilometer hver eneste dag. Derfor har vi forsøgt at finde lidt billeder af natur fænomener, som ville gøre sig godt på billeder. Her har vi forsøgt at indfange et uvejr, som må have været mange kilometer væk, da vi havde godt vejr hvor vi var.



Inden vi overhovedet kom igang med turen, havde vi dog lidt startproblemer. Vores kvindelige hjælper Bonnie (gps stemmen) kunne ikke finde den vej som hotellet lå på. Derfor måtte vi selv forsøge på egen hånd at finde vej, hvilket gjorde at vi måtte ind på et par tankstationer for at spørge om vej. Vi fandt dog frem kort tid efter det planlagte. Tak til min nummer 2 kvindelige hjælper Katarina, for at rode med krakskort og vejnavne, hvilket ikke er min stærke side :-)

Vejret var ikke det bedste da vi ankom, det rent faktisk tæskede ned i stride strømme. Derfor blev der ikke den store aktivitet, selvom vi havde planlagt at køre en tur til Grand Canyon.

Da vejret tøede lidt op, og det var muligt at gå uden for en dør, gik vi en tur rundt i området omkring hotellet for at se hvad det havde at byde på. Dette førte til et par sjove billeder.



Denne fætter kiggede lidt skævt til os, heldigvis var den indhegnet.

Da solen ikke rigtig kom frem igen efter den store byge, besluttede vi os for at få en omgang tidlig aftensmad på hotellet. Vi nåede dog lige at se solnedgangen, som havde et helt fantastisk farvespil.

Ellers er der ikke så meget andet at sige, end at turen imorgen tidlig (06.00) går til Grand Canyon National Park, hvor vi skal på en helikopter tur, ud over klipperne. Efter dette venter der igen en længere køretur på 4-5 timer, inden vi rammer Las Vegas hen ad eftermiddagen.

Vi sås!

Martin og Katarina

Ingen kommentarer: