Så er der ikke flere dage tilbage...
Ihvertfald ikke i Los Angeles. Vi tog idag hul på den sidste hele dag i denne enorme storby. Faktisk er Los Angeles USA's næststørste by med 17 millioner indbyggere, og det ses tydeligt, for døgnet rundt er der mennesker på gader og stræder, motorvejene er aldrig tomme for biler som vi ser det i Danmark, konstant myldretid, men forståeligt når så mange mennesker skal ha passet deres hverdag i en og samme by.
Dovenskaben lod røre på sig igen idag, da vi stod senere op end normalt. Da vi praktisk talt havde set hvad vi skulle i LA, skulle vi bare ha tiden til at gå. Så vi tog på sightseeing i egen bil og forsøgte at finde nogle huse og butikker som vi ikke havde set på gårsdagens bustur. Vi var blandt anden en tur forbi The Playboy Mansion, huset hvor Playboy Magazines ejer Hugh Hefner og hans bunny piger bor. Vi blev dog mødt af en massiv jernport langt væk fra huset, så ingen fotografisk bevis denne gang.
Da vi begyndte at løbe tør for steder vi kunne se, trillede vi hjem mod hotellet for at pakke kufferter til morgendagens tur. Denne blev klaret hurtigt da vi aldrig rigtig pakker ud, så vi besluttede os for endnu engang at køre til Universal Studios, dog ikke for at gå i forlystelses parken, men for at se deres Universal City Walk Center, en slags storcenter med butikker, restaurant, og så lige en biograf med 19 sale. Og da vi ikke kunne lade være med at tjekke hvad der gik i biffen kom vi endnu engang til at købe et par billetter, denne gang til The Mummy 3 som lige har haft premiere i DK.
Ellers er der ikke så meget andet at sige end at det har været sjovt at være i LA, omend det er en noget speciel by, men godt beskrevet i vores rejsebog står der også, at enten hader eller elsker man livet i LA. Vi har lidt blandede følelser, men alt i alt har det været super godt, selvom vores hotel ligger forholdsvis langt fra downtown, men det tager med vi med et smil :)
Imorgen går turen mod Grand Canyon. Vi stopper dog halvvejs for at det ikke skal blive en alt for lang tur, så næste stop hedder Tropicana Express Resort i Laughlin, Nevada, en tur på lidt over 500km fra hvor vi er nu. Temperaturen generalt i Nevada ligger mellem 95 og 105 fahrenheit, svarende til 35-40 grader, så vi må ha kasket og solcreme frem så det ikke går galt :)
Til slut vil vi lige smide et par billeder som vi har fanget i løbet af dagen. Vi siger tak for nu og vender tilbage når vi engang er kommet til næste hotel.
Hygge hejsa! Martin & Kate
Ingen kommentarer:
Send en kommentar