Tidligt op igen.. Der har endnu ikke væres plads til at sove længe på ferien, for i de første par dage har vi været godt beskæftiget fra morgen til aften.
Idag var ingen undtagelse. Tidligt op, morgenmad i dunken og så bare derudaf. En lille køretur på en times tid skulle der til, før vi kom til Gator Park Center. En lille biks langt ude på landet v. Everglades, Miami's sumpområde. Vi var så heldige at komme direkte på en såkaldt Airboat tur da den lige skulle til at lægge fra land.
Guiden på båden forklarede os venligt, men bestemt, at dette område selvfølgelig var "Wild life" og derfor kunne hun selvfølgelig ikke garantere at vi ville se nogle vilde aligatorer eller andre dyr undervejs. Vi var dog så heldige, at vi både fik set Aligatorer, skildpadder og vilde fugle.
Efter turen gik vi en runde på området og fik set lidt forskelligt, inkl. "gator-wrestling" som det så fint hed. Vi fik ovenikøbet lov til at holde en sådan fætter, fed oplevelse!
Siden vi kom hjem har dagen ikke budt på så meget andet end rigtig godt vejr og strandtur.
Afslutningsvis snuppede vi en drink på det super fashionable hotel Delano, centralt placeret på Collins Avenue, Miami Beach'es hovedstrøg.
I morgen har vi for en gangs skyld ingen rigtige planer, så måske vi kunne tage en ½ time mere på den lade side, inden vi skal på farten igen.
Hygge Hejsa!
/Martin & Kate
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej Martin og Katarina.
Hvor er det hyggeligt at følge jer rundt på jeres tur. Det er som om man selv er med.
Mange hilsner fra Mormor og Birthe
Hej :-)
Tak for det, vi har det rigtig godt herovre og er glade for at folk vil følge med i denne lille dagbog.
Alle er mere end velkomne til at skrive en lille kommentar til vores dagbog.
Mvh Martin & Katarina
Send en kommentar